• English (United Kingdom)
  • French (Fr)
  • Danish(DK)
image
Copenhagen Flood Flood for Climate Justice fra Øksnehallen, Halmtorvet den 12. december kl. 10

The News

Act Now Video

 

Friends of the Earth International nægtet adgang til klimaforhandlingerne

Bella Centerets forhal var onsdag morgen fyldt med frustrerede og chokerede repræsentanter fra Friends of the Earth International. Repræsentanterne, fra lande som Japan, USA og Danmark taler på vegne af organisationens 2 millioner medlemmer og er dermed en betydningsfuld stemme i klimaforhandlingerne. Alle medlemmer blev nægtet adgang, da de om morgenen mødte op med officielt FN adgangskort og det såkaldte secondary badge, som giver lovlig adgang til klimaforhandlingerne, trods de ellers groteske restriktioner på topmødets sidste dage.

”Forhandlingerne er nu nået til det helt afgørende øjeblik. Friends of the Earth International og andre ekskluderede NGO’ers  stemme er altafgørende og må for enhver pris ikke må udelukkes på dette kritiske tidspunkt. Vi støtter udviklingslandene og det har været Friends of the Earths mærkesag i mange år. Historisk og ikke mindst i København er det Friends of the Earth, der har sat udviklingslandenes synspunkter og uretfærdigheden i de nuværende klimaforhandlinger på dagsordenen. Det er blandt andet lykkedes gennem tirsdagens flashmob i Bella Centeret, gennem Friends of the Earths fredelige demonstration lørdag formiddag, hvor mere end 5000 mennesker deltog i Flood for Climate Justice, og også gennem lørdagens store demonstration til Bella Centeret.”

Tilbage står Friends of the Earth International observatørerne i Bella Centerets forhal og venter stadig efter nu godt to timer på en formel forklaring på eksklusionen, hvilket FN officials endnu ikke har kunnet frembringe. FN’s klimakaos forsætter dermed til stor skade for udfaldet i klimaforhandlingerne. Palle Bendsen sætter fokus på det udemokratiske i at ekskludere en så vigtig stemme som Friends of the Earth og han udtaler, at:

”Udviklingslandenes krav til de industrialiserede om at tage ansvar for deres historiske bidrag til klimaforandringerne er et helt centralt omdrejningspunkt for at finde en løsning og igen få gang i forhandlingerne om en global og retfærdig aftale. Det nytter ikke noget, at Danmark og USA bliver ved med at tale om, at Kina er den store skurk. Ansvarsbyrden ligger på de industrialiserede lande - det andet er en bortforklaring. De industrialiserede lande vil slå Kyoto-protokollen ihjel - og med denne eksklusion af stærke stemmer, som Friends of the Earth Internationals, er vi nu netop bange for, at det er det, der vil ske,” siger Palle Bendsen, talsmand for NOAH Friends of the Earth Denmark.

   

Carbon Capture and Storage (CCS): en ny løsning eller endnu et problem?

Carbon Capture and Storage (CCS), en teknologi til lagring af CO2, som især kul?, olie? og gasindustrien anser for at være den nye messias. CCS er et oplagt valg, hvis det energipolitiske mål er at øge brugen af fossile brændsler. Er målet derimod en energiforsyning baseret på CO2?fri energi går vejen uden om CCS. NOAH Friends of the Earth Denmark satte mandag d. 14. december, som indledte anden uge af klimaforhandlingerne i København, fokus på om teknologien CCS er en ny løsning eller endnu et klimaproblem. Læs videre og få indblik i CCS, som teknologi til CO2-reduktioner.

CCS eller CO2?lagring har fortalere over et bredt spektrum af interessenter og promoveres som et bud på en midlertidig løsning af klimaproblemerne. Teknologien muliggør, under den forudsætning at de økonomiske ressourcer til håndtering af klimaproblemer er ubegrænsede, en fortsat basering af verdens energiforsyning på fossile brændsler.

CCS, som ikke er én enkelt men et kompleks af teknologier, er i dag endnu kun på demonstrationsstadiet. Udvikling og drift af CCS er en bekostelig affære, som det forventes at skatteyderne finansierer. Alligevel tiltænker energiselskaber og mange politikere i den industrialiserede verden CCS en afgørende rolle i indsatsen mod klimaforandringer ? særligt i forbindelse med elproduktion på kulfyrede kraftværker.

CCS er imidlertid ikke i stand til at levere de nødvendige CO2 reduktionsbidrag inden for den nødvendige tidsramme. Teknologien nedsætter kraftværkets energieffektivitet og kræver et stort forbrug af vand. Teknologien er kun anvendelig ved fortsat brug af fossile brændsler, især kul, hvilket indebærer alvorlige miljøpåvirkninger og en fortsat fastholdelse af de fossile brændsler, i stedet for en nødvendig overgang til vedvarende energiformer. Disse og en række beslægtede spørgsmål, som lageransvar og udkonkurrering af forskning og udvikling af vedvarende energi er nærmere beskrevet på NOAHs hjemmeside for CCS: www.ccs-info.dk

   

Afrika vil stoppe de rige landes magtmisbrug og redde Kyoto-protokollen

 

NOAH Friends of the Earth Denmark støtter de afrikanske lande, når de i dag modsætter sig de rige landes forsøg på at nedlægge Kyoto-protokollen. Henning Bo Madsen fra NOAH Energi og Klima udtaler:

”NOAH Energi og Klima støtter de afrikanske lande i deres krav om at videreføre Kyoto-protokollen. Kyoto-protokollen er den eneste juridisk bindende aftale, vi har med hensyn til reduktionsmål. Vi tager afstand fra de rige landes uretfærdige forhandlingstaktik, når de forsøger at ændre reglerne til deres egen fordel. Industrilandene blokerer for Kyoto-forhandlingerne, mens de afrikanske lande ønsker at komme videre.”

Det danske værtskab har foreslået at samle de to separate forhandlingsspor i København. I praksis vil det betyde, at Kyoto-protokollen, og dermed den eneste juridisk bindende klimaaftale, nedlægges

 

   

5000 oversvømmer Christiansborg i Flood for Climate Justice sammen med Friends of the Earth

Se de fantastiske billeder på www.flickr.com/foei

Tusindvis af aktivister fra mere end 20 forskellige lande har til formiddag demonstreret sammen med NOAH Friends of the Earth Denmark i Flood for Climate Justice for at kræve klimaretfærdighed og for at gøre en ende på falske løsninger som afladskøb.

Den spektakulære, blå flodbølge af mennesker strømmede gennem Københavns gader med en klar besked til beslutningstagerne om at vi ikke ønsker afladskøb – offsetting i en global klimaaftale. Afladskøb betyder industrialiserede lande der betaler udviklingslande for at reducere udledningen af drivhusgasser. I stedet skal reduktioner ske direkte i industrilandene. Afladskøb er uretfærdigt og ikke fører til faktiske reduktioner i den samlede drivhusgasudledning.

Stærke talere til demonstrationen understregede de globale konsekvenser af klimaforandringerne og det faktum, at der forhandles om liv og død for en stor del af verdens mindre udviklede lande i København i disse uger. De tre talere: Mr. Nnimmo Bassey, formand for Friends of the Earth International, Mr. Henry Saragih, fra La Via Campesina and Ms. Amparo Miciano, medlem af World March for Women’s National Coordinating Body i Filippinerne fokuserede alle på de enorme sociale og miljømæssige konsekvenser som klimaforandringerne fører med sig og på kampen mod falske løsninger som afladskøb.

Deltagerne, de fleste klædt i blåt, strømmede ind over Christiansborg Slotsplads medbringende flag og bannere, mens de råbte på: ”Klimaretfærdighed” og ”Ingen offsetting”. Hele showet endte i et stort menneskeligt banner, der lød “No Offsetting”.

”Det er opmuntrende at se så mange mennesker fra hele verden stå sammen mod falske løsninger i den globale klimaaftale og kræve klimaretfærdighed nu og her. Vi er med til at vise forhandlerne og regeringslederne, at verden følger dem tæt, og ikke mindst at vi forventer og kræver, at de leverer en stærk og retfærdig løsning på klimakrisen,” udtaler Palle Bendsen, klimatalsmand for NOAH.

Men han understreger også, at presset må opretholdes og forstærkes:

”De forstemmende meldinger fra EU landenes regeringschefer viser, at der er brug for at kræfter i civilsamfundet står sammen med udviklingslandene for at få de rige lande til at indse, at de ikke kan blive ved med at løbe fra deres ansvar.”

Flood for Climate Justice har vist, at der er folkelig opbakning til en klimaaftale, der anerkender de industrialiserede landes rolle og ansvar overfor den klimagæld, vi i industrilandene nu skal betale tilbage. NOAH Friends of the Earth Denmark kræver nu, at en global klimaaftales indhold også afspejler samfundets krav.

   

Page 1 of 3