Carbon Capture and Storage (CCS): en ny løsning eller endnu et problem?
Carbon Capture and Storage (CCS), en teknologi til lagring af CO2, som især kul?, olie? og gasindustrien anser for at være den nye messias. CCS er et oplagt valg, hvis det energipolitiske mål er at øge brugen af fossile brændsler. Er målet derimod en energiforsyning baseret på CO2?fri energi går vejen uden om CCS. NOAH Friends of the Earth Denmark satte mandag d. 14. december, som indledte anden uge af klimaforhandlingerne i København, fokus på om teknologien CCS er en ny løsning eller endnu et klimaproblem. Læs videre og få indblik i CCS, som teknologi til CO2-reduktioner.
CCS eller CO2?lagring har fortalere over et bredt spektrum af interessenter og promoveres som et bud på en midlertidig løsning af klimaproblemerne. Teknologien muliggør, under den forudsætning at de økonomiske ressourcer til håndtering af klimaproblemer er ubegrænsede, en fortsat basering af verdens energiforsyning på fossile brændsler.
CCS, som ikke er én enkelt men et kompleks af teknologier, er i dag endnu kun på demonstrationsstadiet. Udvikling og drift af CCS er en bekostelig affære, som det forventes at skatteyderne finansierer. Alligevel tiltænker energiselskaber og mange politikere i den industrialiserede verden CCS en afgørende rolle i indsatsen mod klimaforandringer ? særligt i forbindelse med elproduktion på kulfyrede kraftværker.
CCS er imidlertid ikke i stand til at levere de nødvendige CO2 reduktionsbidrag inden for den nødvendige tidsramme. Teknologien nedsætter kraftværkets energieffektivitet og kræver et stort forbrug af vand. Teknologien er kun anvendelig ved fortsat brug af fossile brændsler, især kul, hvilket indebærer alvorlige miljøpåvirkninger og en fortsat fastholdelse af de fossile brændsler, i stedet for en nødvendig overgang til vedvarende energiformer. Disse og en række beslægtede spørgsmål, som lageransvar og udkonkurrering af forskning og udvikling af vedvarende energi er nærmere beskrevet på NOAHs hjemmeside for CCS: www.ccs-info.dk









